I know a lot of good poems but... i cant translate them to english <img src="/ubbthreads/images/graemlins/disagree.gif" alt="" />
sorry friends!
But here is one at Danish:
Den grå sofa
Natlige rejser fra min grå sofa:
Dagen er de samme, tid har ikke meget at sige når verden ses fra en grå sofa.
Som er verden dækket af dis af glemsel gik, sad, sove, skrev jeg gennem mit liv.
Havde lejet et værelses ud til Søndersø, det var efterhånden år side nu, dengang indrettet jeg værelset til mit arbejdsværelse. På det tidspunkt stod overfyldt bogreoler rundt om i værelset. Der var ingen møbler, hvilket jeg heller ikke nu har.
Gennem tiden er bogreoler forsvundet fra rummet, og efterladt mit kammer tom på nær det ene møbler jeg ejer, eller det eneste der ikke er borte: et skrivebord, en gammel pult hvis skuffer indeholde min digte. Det var ikke med medvilje eller ide at her nu er tomt, helt tomt er her nu ikke, min tanker flyder ud i rummet. Og sanseløse væsner der gemmer sig, mens de høre min tanker og giver sig til at elsker med dem, uden nogle sinde at sanse dem.
Lange hvide gardiner, der stadig duftet som den dag hun syet, den dækkede vinduerne, så ikke nattens og dagens rytme ville forstyrre mit arbejde.
Om dagen bryder lyset ind og strejfet skrivebordet, men altid dæmpet gardinerne lyset. Dagen er blot et modspil til nattetimerne –
Natten som en skygge, følger blødt bagefter dagen, men aldrig bliver dagen indhentet, men årstider skabs, og dag og nætter bliver forkortet for at til andre tider at tiltage.
Natter fortryllet af dagens lange slæb, et mægtigt slæb i farvenuancere som den slæber sig over himmelen når gryr morgen og fortryller verden under sig.
Spredtstående stearinlys oplyste rummet i de endeløse afteners mørke, min dunkle timer. Ene boede jeg ud til søen, ene sad jeg, når mørket omsluttede dagen, og blev til nat. I disse timer hvor døgnet blev poetens, skrev jeg mine digte om den grå sofa – I skæret af svage stearinlys, skrev jeg, til mine øjne lukkede sige selv og forblev lukkede.
